Thomas Bach Jensen
I Oldenburg blev det endnu en gang østrigske Victoria Max-Theurer, der med den 10-årige hoppe Blind Date e. Breitling W/ Donnerhall vandt dagens Grand Prix-klasse. I gårsdagens Grand Prix scorede ekvipagen 73,191% og i dag resulterede deres Grand Prix Special ridt i 75,022%, hvormed Blind Date virkeligt har slået fast, at hun er ved at blive den top Grand Prix-hest, som hun altid har givet løfter om. Hoppens tidligere ejer og faste rytter op til sidste år, Brigitte Wittig, måtte tage til takke med en niendeplads på Brioni W e. Breitling W / Diego xx. Ved det 4-stjernede CDI i Wien er Grand Prix Special-klassen netop overstået, og lige som i Grand Prixen blev det tyske Isabelle Hermann med den blot 9-årige westfaler Number One, der må formodes at være avlet med henblik på springning. I hvert fald lyder afstamningen Numero Uno / Ramiro i høj grad springbetonet. Ekvipagen opnåede 72,644%.