Fantastisk nyhed: Dansk EM-deltagelse alligevel mulig

18-06-2020 14:18

Pr. 27. juni indfører regeringen en lempelse af rejsevejledningerne til en lang række EU-lande, og her ser det ud til, at Ungarn hører under. Det betyder, at rejser til landet ikke længere frarådes af Udenrigsministeriet, og derfor ser det nu ud til, at EM i dressur for pony, children, junior, youngrider og U25 alligevel kan blive med dansk deltagelse

Copyright Ridehesten.com
Måske bliver danske hestetransportere alligevel læsset med EM i Ungarn som destination. Modelfoto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen.

Elitechef i Dansk Ride Forbund, Kimi Nielsen er glad for udmeldingen fra regeringen. Så snart meldingen kom, gik hun i gang med at orientere landstrænere, holdledere, ryttere, forældre osv. om den glædelige nyhed. ”Vi er super glade for, at det nu ser ud til, at vi kan sende vores unge talenter til EM alligevel, for de fortjener virkelig den store mulighed og oplevelse, det er” siger Kimi.


Rejsevejledningen er ikke statisk
Hun understreger dog samtidig, at den lempede rejsevejledning fra regeringen er betinget af, at smittetrykket i det pågældende land forbliver under et vist niveau, så den kan altså nå at ændre sig igen. ”Hypotetisk set betyder det, at vi kan risikere, at Udenrigsministeriet på et tidspunkt ændrer sin rejsevejledning til Ungarn igen, men sker det, må vi genoverveje, hvad vi gør. Lige nu er vi bare super glade for, at det ser ud til, at vi kan få mulighed for at give de andre europæiske nationer kamp til stregen” afslutter hun. 

Udenrigsministeriets pressemeddelelse om grænseåbninger og lempede rejsevejledninger.

Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

/DRF.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner