Nina Marie Villadsen
Mesterskaberne afholdes med kvalifikationsklasser lørdag med starttid kl. 15.00 og finalerne løber af stablen søndag kl. 13.00. Og med samlet over 100 ryttere tilmeldt i mesterskabsklasserne alene, er der lagt op til et meget spændende mesterskab i år.
Foruden mesterskabsklasserne afholdes der ved stævnet, som allerede starter fredag den 7. både C- og B-klasser fra LB* - MA**, og der er samlet ved stævnet meldt mere end 700 ryttere til start.
Arrangørerne i Hillerød er med sine usædvanligt gode faciliteter i forvejen kendt for at afholde stævner af meget høj kvalitet, og med stor tilslutning fra rytterne. Der er denne gang naturligvis gjort et ekstra stort forarbejde for at gøre netop dette stævne til en uforglemmelig oplevelse for både ryttere, forældre og publikum. Dette i høj grad muliggjort af et overvældende stort antal af sponsorer og ærespræmiegivere.
Stævnet afholdes på adressen: Rønnekrogen 8, 3400 Hillerød. Der er fri adgang for publikum alle dage, mulighed for at købe mad og drikke, samt kigge sig omkring på standarealerne med rideudstyr og diverse tilbehør.
Hillerød Sportsrideklub og Hillerød Horse Team ApS, glæder sig meget til at byde velkommen og retter en stor tak til de mange sponsorer som b.la. tæller Nykredit, HHM, Cheval Liberte, Plantorama, HH Care, NAG, Bruno Delgrange, Hillerød Sporthorses, Hanne Ericsson, Pinaldo Rubber fencing, Beslagsmed Frank Nalepa, Maskinstation Dan Riise, City container, Lohke materieludlejning, Vindekilde, Box4rent, DK rosetter, Engrospriser, Rasmus Bagger, Logocard, Carré smykker, Prinsesser og pirater samt La Chance.
Kilde: pressemeddelelse