Imperio til Burgpokal med topscore

24-08-2011 13:23
Den hidtil højeste kvalifikationsscore til Burg-Pokal 2011 er opnået af trakehnerhingsten Imperio redet af Hubertus Schmidt
Copyright Ridehesten.com
Imperio og Hubertus Schmidt i Aachen (Foto: Ridehesten.com).

75,10% var ikke blot den højeste score i St. Georges Special ved stævnet i Bettenrode, Tyskland, men også den hidtil højeste kvalifikationsscore til Burg-Pokal 2011. Resultatet blev opnået af Hubertus Schmidt med trakehnerhingsten Imperio e. Connery/Balfour xx. Den nu 8-årige hingst har tidligere opnået en UVM-sølvmedalje for 5-års, da den blev redet af Anne-Sophie Fiebelkorn og parret vandt desuden guld ved Bundeschampionatet for 5-årige dressurheste. Finalen i Nürnberger Burg-Pokal finder sted den 17. december i Frankfurter Festhalle.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner