Bachmann og Caracciola til Burgpokal-finale

05-12-2021 10:03

For andet år i træk bliver det store tyske julestævne, Internationales Festhallen Reitturnier Frankfurt, aflyst på grund af COVID-19. Dog bliver finalerne i de tyske dressurturneringer Piaff Förderpreis, Nürnberger Burgpokal og Louisdor Cup som sidste år flyttet til Schafhof, hvor danske Daniel Bachmann Andersen kommer til start

Copyright Ridehesten.com
Daniel Bachmann Andersen og Carraciola. Foto: Beate Deutsch
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Lige som sidste år afholder vi finalerne på Schafhof. Det bliver ganske vist ikke nogen storslået dressurfestival som i Frankfurt, men vi er rigtig glade for, at vi igen kan tilbyde rytterne, deres trænere, hesteejere og ikke mindst hestene muligheden for at konkurrere i de finaler, de har kvalificeret sig til, selv om scenen er betydelig mindre, udtaler Mathias Alexander Rath.

I coronaens navn vil stævnet ikke være åbent for publikum, men stævnet vil blive live streamet, så alle kan følge de spændende finaler. Vi har igennem årene haft flere danskejede heste og danske ryttere i finalerne for Nürnberger Burgpokal og Louisdor Cup – og endda også flere vindere.

 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Flere danske navne i finalerne
I år har danske Daniel Bachmann Andersen kvalificeret sig til finalen i lilleturs-turneringen Nürnberger Burgpokal på Sissy Max-Theurers charmerende holstenerhingst Caracciola MT e. Chin Champ/ Calido I, selv om ekvipagen ikke vandt nogen kvalifikation, men opnåede to andenpladser. Da der var frafald på startlisten, kom Daniel og den smukke skimmel med, da de havde højeste score blandt de andenplacerede.

Dette års Nürnberger Burgpokal-finale får også med deltagelse af den 9-årige DV-sølvmedaljehoppe Chloé e. Blue Hors Zack/ Don Gregory (opdr. Grete og Poul Petersen) med tyske Nicole Wego-Engelmeyer, der rider for hoppens ejer, Hof Kasselmann.

Lousidor Preis-turneringen er at give yngre heste erfaring på højeste niveau i sporten, og til dette års finale er den danskejede hingst Total Hope OLD e. Totilas/Blue Hors Don Schufro kvalificeret med norske Isabel Freese.

Stævnet afholdes hos familien Rath Linsenhoff på Schafhof i Kronenberg den 16.-19. december under navnet Internationales Festhallenteitturnier – Schafhof Edition.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner