Trakehnerhingsten Imperio bliver lærermester

20-03-2019 06:46

Annika Knudsen Lorentsen

Den succesfulde dressurhingst Imperio takker af som tophest for Hubertus Schmidt. Nu bliver dens fremtidige karriere som lærermester for en juniorrytter

Copyright Ridehesten.com
Hubertus Schmidt og Imperio.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 16-årige Trakehnerhingst Imperio e. Connery/ Balfour xx har siden 2010 været makker med den tyske dressurrytter Hubertus Schmidt. Parret har gennem årene sejret i Grand Prix-dressur flere gange og har blandt andet vundet Nations Cup i Hagen og været på det vindende hold ved CHIO i Aachen. I 2016 blev Imperio desuden kåret som årets Trakehnerhingst, ligesom ekvipagen var udtaget som reserve ved OL i Rio de Janeiro.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Imperio siger nu farvel til dressur på den store scene og vil i fremtiden blive redet af den tyske juniorrytter Annabelle Steffens, som til dagligt træner ved Hubertus Schmidt. 

– Imperio er en meget speciel hest for mig. Vi har haft en god tid sammen, hvor vi begge har fået værdifuld erfaring og sammen har vi fejret mange succeser. Jeg er glad for han forbliver hos os i fremtiden, og at jeg forsat kan ledsage ham i uddannelsen sammen med hans nye rytter, siger Hubertus Schmidt til det tyske hestemedie St. Georg.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner