Kære Ridehesten
Så er jeg kommet hjem fra mit første DM på hest. Det var en meget stor oplevelse.
Stævnet foregik i Ringsted, så min mor og jeg kørte sammen med min lillesøster og min lille nye stævnehund Perle derover om torsdagen. Da det kun var tredje gang, jeg var til stævne på Frida besluttede jeg sammen med min underviser, at det var en god idé, at jeg fik undervisning derovre den første aften. Vi gennemgik øvelserne til fredagens program, som var MB1, så jeg følte mig helt klar.
Jeg skulle ride om eftermiddagen og det var blevet mega varmt, det var 30 grader. Det var en meget lang dag at gå og vente på at skulle ride, for jeg var jo lidt spændt på det hele, nu hvor det var første gang. Vi varmede op inde og så gik man udenfor lige før sin start. Vi havde fået lov til at ride uden jakker pga. varmen, men jeg besluttede at beholde min kjole på. Der var fem dommere, som skulle bedømme vores ridt. Jeg red ind og det gik virkelig fint. Frida var vågen på trods af varmen, men hun var med mig lige indtil jeg kom op forbi dommeren i galopprogrammet, pludselig helt ud af det blå sprang hun op i luften og slog et kæmpe bukkespring, jeg fik et chok, men klarede alligevel at styre hende videre på det rigtige spor ind i næste changement, som selvfølgelig ikke blev helt godt, så det kostede to 4 taller – træls, men jeg fik hende ok rundt resten af turen og vi endte på 66,7% og en foreløbig 16. plads. Jeg tror, det var et insekt, som havde stukket hende, fordi det hele kom så pludseligt. De 24 bedste gik videre ud af de 34 ryttere, som var til start, så vi gik heldigvis videre på trods af vores lille uheld.
Næste dag var det så MB2. Der skulle vi heldigvis ride om formiddagen. Vi fik en virkelig god tur, denne gang uden uheld, og vi endte på 68,6 %og fik en placering, som nummer 6 i klassen.
Om søndagen var det så Kür for de 15 bedst placerede, som var gået videre til A finalen. Vi havde været så heldige at få lov til at låne en Kür af nogle af vores venner, da vi jo ikke kunne nå at lave vores egen på den korte tid fra jeg kvalificerede mig i Solrød til DM stævnet. Jeg talte med min underviser Pernille om, at jeg bare skulle have is i maven og ride en rolig tur, det lykkedes og vi red 70,6% og endte på en 8. plads ud af de 15 ryttere som var med i finalen.
Samlet fik vi en 12. plads ved DM. Alle ryttere kom ind til præmieoverrækkelse til sidst og fik præmier og sløjfer. ECCO havde sponsoreret nogle virkelig flotte store sløjfer til os.
Under hele stævnet var det helt enormt varmt- det var 30. grader og der blev meget varmt i teltstalden men Frida var bare helt fantastisk at have med. Hun var glad og nem, og havde ørerne fremme hver gang vi var på banen. Hun er en helt utrolig dejlig hest, som jeg glæder mig til at få mange flere gode oplevelser sammen med.
Næste weekend gælder det så pony DM på Hovgaard med Aurora, der bliver spændende.
I kan følge min træning på @jkj.dressage.
Kærlig hilsen
Johanne
I forrige weekend var jeg af sted til Ecco finale på Blue Hors. Jeg var utrolig glad og taknemlig over, at jeg havde fået Wild Card til junior finalen med Frida. Så jeg skulle både have Frida og Aurora med
Efter en flot Kür lykkedes det i dag Johanne Kofod Jensen at sikre sig sejren i årets ECCO Cup-finale med kategori 2-ponyen Aurora A, og hun fortæller, at det var dejligt, at det kunne lykkes på trods af corona
Så har kategori 2-ponyekvipagerne været i aktion i første afdeling ved ECCO Cup-finalen hos Blue Hors, og det blev Johanne Kofod Jensen der tog sejren
I Sorø bor en familie som på lidt over to år er gået fra ikke at have noget med heste at gøre til at eje tre dressurponyer, tilbringe minimum tre timer i stalden hver dag, og blive en af de yngste danmarksmester i ponydressur nogensinde
Marias partner var psykisk og fysisk voldelig mod hende og tvang hende til at sælge sin elskede PRE-hest Malí, da han ville have Maria for sig selv. Men hun gav ikke op og kæmpede en lang og sej kamp for at få sit liv og sin bedste ven tilbage
Helgstrand Dressage gør nu et storstilet forsøg på at erobre det internationale marked for springheste med et nyt opkøb og samarbejde med den tyske firdobbelte OL-vinder i springning Ludger Beerbaum
Landstræner Natalie zu Sayn-Wittgenstein og holdleder Anne-Mette Binder har nu udtaget de ryttere, der skal udgøre bruttogrupperne for senior- og U25-ryttere i 2021
I Jylland, på Sjælland og Fyn har Dansk Varmblods dommere besigtiget hingste på 37 forskellige lokationer, hvilket har resulteret i, at 62 hingste er udtaget til kåringen på Vilhelmsborg
Den internationale springrytter Tina Lund fylder 40 år i dag. Hun er flere gange danmarksmester og har opnået topplaceringer ved internationale stævner
Hos Eva Götzsche og Mogens Pedesen, der driver stutteriet Straight Horse i Allerød, har det været et spændende og frugtbart reproduktionsår, selv om de kun venter fire føl i år. De har nemlig sat lidt i banken – eller rettere lagt nogle befrugtede æg i fryseren
Zhaplin Langholt, der med Andreas Helgstrand i sadlen vandt UVM-bronze som 6-års, er efter en langvarig skade tilbage i fuld træning med sin ejer Charlotte Jorst, USA
En trafikulykke med en hestetrailer endte yderst tragisk, da en bilist ved en overhaling påkørte en forankørende bil med hestetrailer, som derefter væltede, og den ene af hestene måtte aflives
Miriam og Helena som ejer Skovgaardens Lamborghini er blevet nødt til at sige stop for henvendelser, da de allerede har over 20, som står og tripper for at få lov at komme og prøve deres hest.
Skovgaardens Lamborghini er Ugens mest sete salgshest på ridehesten.com