Imhotep hjem på fold efter WC

18-12-2023 06:49

Den vindende hingst Imhotep, der vises flot frem af Charlotte Dujardin på de internationale stævnebaner, nyder sin tid på fold efter World Cup-kvalifikationen

Copyright Ridehesten.com
Charlotte Dujardin og Imhotep. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Charlotte Dujardin og den 10-årige KPWN-vallak Imhotep e. Everdale/ Vivaldi leverer gang på gang imponerende resultater til de største stævner i dressurens verden. Senest vandt de i både Grand Prix-klassen og Grand Prix Kür-klassen til World Cup-kvalifikationen ved London International Horse Show. 

Ekvipagen rider sig til scores på over 80% og præsterer på højeste niveau, når de træder ind i arenaen. Men når Imhotep, der i daglig tale bliver kaldet "Pete" af Charlotte Dujardin, kommer hjem fra stævne, bliver han sendt ud for at strække benene på folden. 

Carl Hester og Charlotte Dujardin har tidligere fortalt om tophestenes liv hjemme på på Carls ejendom Oaklebrook Mill, hvor deres hestene for lov til at leve et liv, der er så tæt som muligt på det naturlige hesteliv.

I samme forbindelse udtalte Carl Hester til Horse And Hound: 

– Jeg er selv opvokset på øen Sark, hvor der ingen stalde er. Så for mig var det helt normalt, da jeg bosatte mig i fastlandet, at hestene også levede et normalt liv. Jeg er glad for, at de kan have sådan et liv, selvom jeg også godt ved, at det ikke er for alle. 

Pete går på fold med kammeraten Jagaur, og der er plads til leg og hop mellem de to heste.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se videoen af de to heste, der hygger sig på folden: 

 

 

Kilde: Horse And Hound

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner