Hvor var danskerne?

09-06-2014 17:58

De danske trænere glimrede ved deres fravær, da den internationale dressurtrænerklub (IDTC) holdt årsmøde under mottoet ’Back to basics’ – vi bli’r aldrig for dygtige til at lære nyt!

Copyright Ridehesten.com
Helen Langehanenberg var sammen med Isabell Werth blandt de ryttere, som red for de internationale trænere ved IDTC's årsmøde.

Der var 80 engagerede deltagere fra 20 nationer ved IDTC’s årsmøde, men altså ingen danske trænere og dressurundervisere.

Den danske dressurdommer og dyrlæge Hans-Christian Matthiesen (HC) var inviteret med til de to dage lange møde, hvor han bidrog med et indlæg omkring hestevelfærd i træning samt om holdbarhed og bedst mulig uddannelse/forberedelse af den unge dressurhest. – Det var interessant at se, hvor stor enigheden og hvor ærlige diskussionerne var imellem trænerne, fortæller HC.

På mødets første dag diskuterede trænerne de nye FEI Intermediaire-programmer og under dette emne også praktisk træning af yngre Grand Prix-heste, indlæring af Grand Prix-øvelser og basistræning. Herefter fremlagde repræsentanter for det tyske rideforbund deres forslag til guidelines for stewards og dommere på opvarmningsbanen.

På mødets anden dag blev træning af ungheste og deres forberedelse til konkurrence sat til debat, og de forskellige emner satte godt gang i debatten.

I juninummeret af magasinet Ridehesten kan du læse meget mere om IDTC, og hvad der blev diskuteret på årsmødet.

Læs meget mere i magasinet Ridehestens juninummer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner