Britt Carlsen
– På en måde er jeg egentlig lettet over, der er truffet en beslutning, og så må vi se, hvornår det bliver udskudt til, indleder Hans-Christian Matthiesen (HC) der ellers skulle have siddet i et dommertårn under OL i Tokyo. Han har været på inspektionstur til Tokyo for at se faciliteterne, og han fortæller at opvisningsbaner, opvarmningsbaner, stalde med videre, næsten er klar til at modtage ryttere og heste fra hele verden.
– Det skal føles sikkert for alle. Og en ting er, at vi syntes vi har styr på situationen herhjemme, men noget andet er, hvad der sker ude i verden. Og så er det jo også forbundet med en vis usikkerhed at skulle rejse så langt væk i mange dage, fortsætter HC. Han ser det også som en udfordring, at stævnerne, som ryttere, heste og dommere skulle have brugt som forberedelse til OL, er aflyst. Det er langt fra optimalt.
– Jeg er skuffet, men set i lyset af situationen, som den er nu, har vi alle forståelse for beslutningen. Jeg håber beslutningen om udsættelse ikke har for stor økonomisk indvirkning på Legene, så det ikke bliver en letvægtsudgave af OL til næste år, supplerer han.
I sit daglige job er HC dyrlæge hos Hørsholm Hestepraksis. Her har der været nogle lavpraktiske udfordringer for børnefamiliernes vedkommende, men ellers fungere dagligdagen stort set som normalt, men med nedsat beredskab.
– Hestene tager ikke coronafri, så vi prøver så vidt muligt at få lavet de undersøgelser vi skal, og vi giver naturligvis hestene de behandlinger, de skal have, understreger HC. Der er taget nogle forebyggende foranstaltninger, så som, at ejerne skal sætte hestene ind i boksen på klinikken, og så sætte sig ud i bilen og vente på, at undersøgelsen eller behandlingen er foretaget på klinikken. Skal der gives besked eller diskuteres fremtidig behandling sker det pr. telefon eller et møde mellem dyrlæge og hesteejer.
Skal dyrlægerne behandle hestene på ridecentre giver de besked om, hvornår de er på stedet, så der ikke er flere i stalden end myndighederne anbefaler. – Inden forbundet fik meldt klart ud, så var der rigtig mange børn på ridecenrene, så man nærmest havde indtryk af det fungerede som en skolefritidsordning, det er der kommet styr på nu, er HC's erfaring. Han oplever, at folk nu tænker sig om i langt højere grad, så hestene kan få den nødvendige behandling.
I magasinet Ridehestens aprilnummer kan man læse den interessante faglige artikel: Hesten rækker tunge, og hvad så? I den artikel tager Dyrlæge Hans-Christian Matthiesen fat på problemet, også set fra dressurdommerens synspunkt
