Annika Knudsen Lorentsen
Alt kan ske når Longines FEI World Cup-finalen afgøres i eftermiddag, for de 8 bedste ryttere i feltet ligger adskilt af blot en bom. Det vil sige at hvis Eduardo som ligger i spidsen med nul fejl, får en bom og ingen af de andre gør, så ender han helt nede på 8. pladsen.
Edurado som vinder
Spanske Eduardo Alvarez Aznar har redet fejlfrit i begge de indledende runder og han har dermed lagt sig i spidsen af finalen 2019. Der er pres på Eduardo, som med fejlfrie ridt i dagens to runder kan sikre sig trofæet. Edurado er til start på den forsigtige vallak Rokfeller de Pleville Bois Margot og sammen skal de forsøge at hente sejren hjem til Spanien.
Hjemmebanesejr foran et fantastisk publikum
Peder Fredricson fik næsten taget til at lette da han i fredagens afdeling red sig til tops, publikum var begejstrede og klappede og hujede på livet løs. Fredricsons point fra de første to dage er omregnet til fejl og han går til finalen med kun én fejl, så alt kan ske hvis den spanske Edurado laver fejl i dagens runder. Fredericson rider på 13-årige Catch Me Not S.
Tæt i toppen
På en foreløbig tredjeplads ligger verdensetteren og vinderen af den første runde i torsdags, nemlig Schweiziske Steve Guerdat som går til finalen med to fejl. Fire ryttere er samlet på en foreløbig fjerdeplads med kun 3 fejl, så også de har en god chance for at tage sejren hjem i årets World Cup-finale. Steve rider på den 11-årige vallak Alamo.
På fjerdepladsen har vi sidste års vinder, amerikanske Elizabeth Madden og Breitling LS, Olivier Philippaerts og H&M Legend Of Love, Martin Fuchs og Clooney 51 samt Niels Bruynseels og Delux van T & L.
Se startlisten for klassen her.
Eller følg med på FEI TV eller Svensk TV som viser live fra finalen kl. 14.00.