Hurra for rideskolerne!

04-02-2015 09:59

Det kan godt være, at elitesporten indimellem snupper fokus – fordi vi er så stolte af de mange flotte resultater – men vi er mindste lige så stolte af det store arbejde med at lære næste generation om heste og ridning ude i rideskolerne, så dem har vi sat os for at hylde

Copyright Ridehesten.com
Modelfoto.

Alting har sin begyndelse, og selv verdens mest succesfulde ryttere, som vi kender fra tv og magasiner, har engang også været børn, der så frem til deres første ridetime.

Og uanset om det er topryttere, professionelle, amatører eller glade fritidsryttere, så har de ét tilfælles – engang begyndte de til ridning og tog de første spæde skridt på ponyen eller hesten under kyndig vejledning af en engageret ridelærer.

Fra den anden side, så vil mange ridelærere medgive, at de er ildsjæle, der nyder at se både unge og ældre ryttere nyde samværet med hestene og udvikle sig positivt og få succes.

Det er dog ikke altid det letteste job i verden, men man kan lære af hinanden, undervisere og rideskoler imellem, og både i ind- og udland, og så kan man hente vejledning og inspiration hos Dansk Ride Forbund.

Magasinet Ridehesten ser nærmere på rideskolerne i et stort tema i februarnummeret, hvor vi både kommer omkring Dansk Ride Forbunds elevskolecertificering, en succesfuld svensk rideskole, hvor både heste, rytter og økonomien trives, en utroligt inspirerende fremvisning af undervisningsteknikker og -filosofi i forbindelse med ISES-konferencen i 2014, status på elevhestenes velfærd og ideer til klare mål i elevskolen.

Læs meget mere i magasinet Ridehestens februarnummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner