Hubertusvinder: Mester i tre discipliner

13-09-2023 09:33

Annika Knudsen Lorentsen

Frederikke Blixencrone-Møller og hesten Danglo's Top Elan var vindere af Hubertusjagten i 2021, og nu har de vist deres alsidighed ved at sikre sig klubmesterskabet hos Mattson Rideklub i både springning og dressur, samt titlen som distriktsmester i military

Copyright Ridehesten.com
Frederikke Blixencrone-Møller og Danglo's Top Elan ved Hubertusjagten i 2021. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

30-årige Frederikke Blixencrone-Møller og Danglo's Top Elan e. Eminenz/Mas Media xx (opdr. Helle Stordal og Ray Harris) vandt tilbage i 2021 den prestigefyldte Hubertusjagt, og i år har de prøvet kræfter med både dressur, springning og military, hvor de har lavet flotte resultater i deres lokale klub, Mattssons Rideklub

Klubben, der er placeret lige opad Dyrehaven, har afholdt klubmesterskab i både springning og dressur, hvor det lykkedes Frederikke at vinde, ligesom hun i år også er blevet distriktsmester i military i Distrikt 1. 

– Jeg har redet rigtig meget jagt med min hest, og henover vinteren begyndte jeg så at følge de hold der er på rideskolen, hvor jeg rider dressur hos Karoline Skøt og springning hos Hans H. Kristiansen. Det er rigtig hyggeligt at følge holdene, og der er et godt sammenhold i klubben, som er en meget social klub, fortæller Frederikke, som til dagligt arbejder som Business Analyst. 

Copyright Ridehesten.com
Frederikke Blixencrone-Møller ved Hubertusjagten i 2021. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Jeg bruger selvfølgelig en del tid på mit arbejde, men jeg rider næsten hver dag. Det er hele min fritid og mit sociale liv, og det er sjovt at kunne konkurrere, selvom det måske ikke er et meget højt niveau. Det er sjovt at kunne være med i breddesporten, og stadig ride om noget, selvom det ikke er topniveau, forklarer Frederikke, som i langt tid primært red jagter, da det var nemmere for hende, efter hun havde pådraget til en hjernerystelse. Hjernerystelsen gjorde, at hun havde svært ved at koncentrere sig og f.eks. huske et dressurprogram eller en bane i springning. 

– Her var jagter godt, da jeg ikke skulle huske så meget. Det er først for alvor i denne sæson, at jeg er begyndt at ride konkurrencer i de andre discipliner. Jeg har lagt rigtig meget arbejde i det, og min hest kan lidt af hvert. Det er måske ikke en elitehest, men det er en supergod allround hest, og det er rigtig sjovt at ride i flere discipliner. 

Copyright Ridehesten.com
Frederikke Blixencrone-Møller ved Hubertusjagten i 2021. Her sammen med HKH Kronprinsesse Mary. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen

Frederikke deler interessen med sin far, Niels Goldschmidt, som er kendt som en særdeles aktiv militaryrytter gennem årtier. De har også begge reder Hubertusjagten, og som nævnt, vandt Frederikke den i 2021. 

– Jeg var også med sidste år, og har planlagt at ride den i år. Jeg må dog ikke ride med i opløbet før fem år efter min sejr, forklarer Frederikke til slut.

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen