Horrible forhold på hestemarkeder

09-07-2009 13:39

Grethe Næsby

Det er på tide, at der gribes ind over for grotesk behandling af heste på landets markeder. Hverken dyrlæger eller politi stopper mishandlingen
Copyright Ridehesten.com
Læs Foreningen Nyt Hestelivs beretning fra et dansk hestemarked. (Foto: Ridehesten.com).

Den 5. juni 2009 besøgte Nyt Hesteliv igen Hjallerup Marked for bl.a. at se på hestenes almene tilstand og hestehandlernes håndtering af hestene. I år var nok et af de hårdeste markeder, vi endnu har sat vores ben på. Hestene blev behandlet særdeles hårdt og brutalt. Disse oplevelser er fra Hjallerup Marked, men kunne være fra et hvilket som helst hestemarked. Vi har siden 2006 fulgt hestemarkederne rundt om i landet. Vi mødte op på pladsen fredag morgen kl. 06.30 for at se starten af markedet. Uden for markedspladsen holdt de første 20-30 lastbiler i kø for at få adgang til pladsen, der åbnede kl. 07.00. Lastbilerne var fyldt helt til randen med heste. Da klokken blev 07.00 væltede bilerne ind. Igen i år var det dyrlæge Knud Dalsgård, som stod og så lastbilerne rulle ind på pladsen. Ikke en eneste lastbil blev kontrolleret. Vi spurgte ham, om han ikke skulle kontrollere hestene. Det sagde han nej til. Det behøver jeg ikke, sagde han og vendte sig om og gik. Der var 1300 heste tilmeldt Hjallerup Marked over de 3 dage, men ikke en eneste blev kontrolleret selvom markedsledelsen beskriver, at de har dyrlægekontrol. Alle hestene blev taget ned fra vognene og sat fast på lastbiler eller pæle. De unge heste går fuldstændig i panik, når de bliver bundet op med nylonreb om nakken. Når de forsøger at flygte, får de et så voldsomt træk, at de får store sår bag ørerne af rebet, som skærer sig ned i nakken. Mange af hestene slår koldbøtter og får masser af sår og skrammer. Hingste bliver bundet op, og de er dybt frustrerede over alle de brunstige hopper, som står bundet ved siden af dem. Dette resulterer i, at hingstene river sig løs og bedækker hopperne, som jo står bundet. Hestene sparker hinanden i angst og magtesløshed over ikke at kunne komme væk. Der høres panisk vrinsken overalt. Venlig hilsen Janne Junker, formand for Foreningen nyt Hesteliv Du kan læse hele artiklen på linket i højre side.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner