Hør debatten om de vilde heste på Mols

12-05-2021 13:00

Marie Helene Rigård Rohleder

TV2 ØSTJYLLAND vil prøve at finde hoved og hestehale i en række af de brudlinjer, som går ned igennem debatten om de vilde heste i Mols Bjerge. Derfor afholder de en live-debat i dag kl. 15 på Facebook med flere politikere og direktøren for Molslaboratoriet 

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Molslaboratoriet på Djursland har et 120 hektar stort reservat og et såkaldt rewilding-projekt med heste og kvæg, der skal klare sig selv indenfor reservatets afgrænsninger i Mols Bjerge med det formål at forbedre naturens biodiversitet.

Den seneste tid har projektet skabt stor debat, da Molslaboratoriet blandt andet er blevet politianmeldt for brud på dyreværnsloven. 

Den seneste sag i Molslaboratoriet var en højdrægtighoppe, hvos GPS-halsbånd er skredet frem og har sat sig fast på hestens hoved. Halsbåndet nåede at lave dybe gnavesår på hoppen før, at det blev fjernet. 

Læs vores uddybende artikel om sagen her. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Nu har TV2 Østjylland inviteret til en stor debat om sagen med hovedspørgsmålet: Hvordan kan biodiversitet og dyrevelfærd hænge sammen?

Debatten kan ses live på deres Facebook-side eller på regionens tv-kanal eller hjemmeside. 

Dyrenes Beskyttelse og Hestens Værn vil deltage i debatten, og det samme vil Bo Skaarup, direktør for Naturhistorisk Museum, som har Molslaboratoriet. Flere politikere er også inviteret, blandt andet Pia Kjærsgaard, dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti. 

Læs mere her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner