Højt niveau ved årets første militarylandsstævne

02-04-2022 16:20

Christine Krogh Frausing
Skribent

Første stævnedag ved landsstævnet i Vasehus Rideklub er velafviklet, og stævneleder, Cecilie Skrædderdal, fortæller at niveauet blandt heste og ryttere har været overraskende højt, ved årets første militarystævne

Copyright Ridehesten.com
Rikke Andersen. Foto: Ridehesten.com/Sanne Kolind
Nyheden fortsætter efter annoncen

Første stævnedag ved Vasehus Rideklubs landsstævne i military blev afviklet i dag, hvor rytterne har redet dressur og været en tur på springbanen. Stævnet byder på alt fra CNC60 til CNC100 for hest og CNCP60 til CNCP1* for pony, hvor der blandt andet i CNC80 og CNC 90 er rigtig stor tilslutning, med henholdsvist 30 og 23 starter. I morgen skal rytterne i terrænet, hvor de netop nu lørdag eftermiddag, er ude og gå bane.

– Det er gået helt vildt godt, trods det fra morgenstunden var lidt koldt og frossent. Faciliteterne nåede heldigvis at tø så snart solen kom på, og så har alle, både hjælpere og ryttere, gjort en rigtig fin indsats, fortæller stævneleder, Cecilie Skrædderdal.

I hestenes CNC100 klasse er det Rikke Mortensen og Vedels Supreme Rock e. Rockland/ Cornet Obolensky der foreløbigt ligger nr. 1, da de med en score på 69,32% i dressuren og 0 fejl på springbanen, ender på 30,7 strafpoint.

Copyright Ridehesten.com
Matilde Skrædderdal Andersen. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Andenpladsen ligger foreløbigt til Matilde Skrædderdal Andersen og Skrædderdals Capri Lux e. Volstrups Cash/ Fly Society XX, der fik 67,73% i dressuren, og med 0 fejl på springbanen altså slutter på 32,3 strafpoint. På tredjepladsen er det foreløbigt Pernille Oest Palsgård og Koldmosens Lucia Fly, der fik 64,54 i dressuren, og 0 fejl på springbanen. De slutter derfor i dag med 35,5 strafpoint. 

– Jeg synes vi har set et utroligt højt niveau i dag, trods det for mange er første stævne efter vinterpausen. Vi er rigtig glade og tilfredse med dagen i dag, og ser frem til i morgen, når rytterne skal i terrænet, fortæller Cecilie Skrædderdal.

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner