Pigerne hopper højt i Herning

07-06-2014 08:58

Ved Herning Rideklubs landsstævne i springning for ponyer hed vinderne af fredagens højeste klasser Amanda, Vinni og Philippa

Dagens højeste klasser var tre MA'er, een for hver ponykategori.

Hos III'er-ponyerne var Amanda Sondrup Henriques og Korreborgs Joachim e. Møllegaards Sputnik/ Bohemo O Boy hurtigst - de sluttede fejlfrit i tiden 54,49 sekunder - og dermed forviste den unge rytter sig selv til andenpladsen. På ponyen Flashy Gold Finch var hun med 55,06 sekunder nemlig lige i hælene på sig selv. På tredjepladsen kom Josefine Sandgaard Mørup og Bølle, som kom ind i tiden 56,63 sekunder.

En kategori op hed vinderen Vinni Pallisgaard. Hun red på den 18-årige hoppe Moonlight Maniac. Efter hende kom Celeste Christine Arndal på Fredbos Mesterix, og derefter kom Mille Albinus Hjermitslev på Janika e. Costa/ Nightstar.

Blandt I'er-ponyerne stod Philippa W. Linde og Falaza e. Libro/ Embla George øverst på podiet - og dét med eftertryk. Med tiden 58,98 sluttede de nemlig over otte sekunder hurtigere end klassens nummer to, Mathilde Christine Toyberg og Westside Ranger, der red i tiden 67,13. På tredjepladsen kom Chistina Nielsen og Coppindell King e. Monaghanstown Fionn/ Smokey Duncan.

Ponyerne og deres ryttere hopper videre både i dag og i morgen. I dag lørdag bliver fra 16.30 sprunget S1 - se alle resultater her.







 

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen