Celeste dominerede S-springningen

16-11-2014 21:06

Celeste Christina Arndal var ikke til at komme udenom, da hun vandt begge S-springninger ved landsstævnet i ponyspringning på Hillerød Sportsrideklub

Copyright Ridehesten.com
Celeste Christine Arndal og Fredbos Mesterix ved DM 2014.

Hele weekenden har stået i ponyspringningens tegn i Hillerød Sportsrideklub, hvor flere af landets absolut bedste og mest talentfulde ponyspringryttere og deres flyvende hurtige ponyer har været til start.

Et af stævnets højdepunkter var lørdagens rosenparade, hvor den ældste generation af ponyspringrytterne blev hyldet inden de snart tager afsked med ponyspringningen og i stedet helliger sig hestene.

Søndagens højeste klasser var MA1* og S1*, og Ma1* blev vundet af henholdsvis Amanda Sondrup Henriques på Flashy Gold Finch efter en lynhurtig fejlfri omspringning i tiden 25,83 sek., Hannah Smith-Nielsen på Whos Spot On med nul fejl i omspringningen i tiden 27,35 sek., og Karoline Loft på Freya 294, der kom fejlfrit gennem omspringningen i tiden 31,73 sek.

I S1* var Celeste Christine Arndal urørlig, da han vandt begge kategorier. Først blev det en sejr på Fredbos Mesterix, hvor hun som den eneste var fejlfri i omspringningen og det endda i hurtigste tid; 31,13 sek. Herefter snuppede hun ligeledes sejren på Legolas efter en fejlfri omspringning i tiden 35,41 sek.

Se flere resultater HER.  

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner