Højt niveau til 4 års championatet

24-08-2019 14:20

Under høj sol dansede de talentfulde ungheste i PAVO og Dansk Rideforbunds championat for 4 års dressurheste i dag

Copyright Ridehesten.com
Anne-Mette Strandby Hansen og Ferdades
Nyheden fortsætter efter annoncen

Pavo og Dansk Ride Forbunds Championater for ungheste har til mål at finde årets bedste 4-, 5-, 6-, og 7-års hest, og det var særdeles flot dressur, der blev vist af de 4 års heste på Vilhelmsborg i dag, hvor ekvipagerne har mulighed for at kvalificere sig til finalen, der afvikles på Blue Hors i uge 41. 

Anne-Mette Strandby Hansen og Ferdades e. Fürstenball/Donnerhall lagde sig i den absolutte høje ende af scalaen og opnåede en stensikker sejr med samlet 87,6%. Ekvipagen fik 7,9 i trav, 8,5 i skridt, 9,6 i galop, 9 i ridelighed og 8,8 i kapacitet.

Copyright Ridehesten.com
Jan Møller Christensen og Møllegårdens Dancer

Jan Møller Christensen og Møllegårdens Dancer e. Dimaggio/Bøgelys Camaro (opdr. Lone Christensen)  leverede et flot ridt til 85,2 %, hvor ekvipagen fik 8,3 i trav, 8,4 i skridt og galop, 9 i ridelighed og 8,5 i kapacitet.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Jan Møller Christensen kunne ikke kun nøjes med andenpladsen, men også i sadlen på Al Pacino e. Sexuan/Blue Hors Future Cup snuppede han tredjepladsen med en samlet score på 84,8%. Ekvipagen fik 7,7 i trav, 9,2 i skridt, 8,6 i galop og 8,5 i ridelighed, mens det blev til 8,4 i kapacitet.

Copyright Ridehesten.com
Jan Møller Christensen og Al Pacino

Se alle resultaterne HER

 

Info

Pavo og Dansk Ride Forbunds Championater for ungheste har til mål at finde årets bedste 4-, 5-, 6-, og 7-års hest indenfor spring og dressur. Hesten skal være registreret som konkurrencehest inden start. Championaterne for ungheste er yderst populære blandt ryttere landet over.
Finalen for både dressur og springning afvikles på Blue Hors i uge 41.
Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen