Fransk Grand Prix-sejr til DV-hest

26-02-2012 10:05

Signe Wiese

Med sin engelske rytter Emile Faurie sejrede DV-hesten Elmegaardens Marquis i Grand Prix-klassen ved weekendens 3-stjernede CDI-stævne i Vidauban, Frankrig
Copyright Ridehesten.com
Emile Faurie og Elmegaardens Marquis. (Arkivfoto: Ridehesten.com)

Den engelske landsholdsrytter Emile Faurie red en komfortabel sejr hjem på sin 13-årige DV-vallak Elmegaardens Marquis e. Michellino / Lucky Light (opdr. Maria Schnoor). Godt 72% scorede ekvipagen, hvilket gav dem et forspring på knap 3 procentpoint ned til nr. 2 i klassen, finske Terhi Stegars. Flere danske heste var til start i klassen - Smeyers Molberg e. Michellino (tidl. Atterupgaards Molberg) blev nr. 6 med sin schweiziske rytter Marcela Krinke Susmelj og vallakken Louis D'Or e. Heslegårdens Louis sluttede som nr. 13 med sin engelske rytter (og ex-dansker) Henriette Andersen. Endelig blev Henriette Andersens danske mand Ulrik Mølgaard nr. 25 på DV-vallakken Michigan, der ligeledes er efter Michellino.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner