Thomas Bach Jensen
Den snart 11-årige Farrari e. Rockland/ Willemoes (opdr. Ann-Marie Kok Therkildsen & Hans Martin Hansen) har vundet Grand Prix ved Horses in the Sun i Thermal, Florida, med sin amerikanske rytter Karl Cook foran så promimente ryttere som bl.a. Will Simpson og Eric Navet.
Farrari blev som 5-års købt af familien Cassøe og er uddannet af Stine Cassøe, der har redet hesten frem til deltagelse ved UVM på Zangersheide for 7 års heste, ligesom ekvipagen også har været til start i Scandinavian Open ved Falsterbo Horse Show to gange. Som 6-års var Farrari og Stine Cassøe topplaceret i finalen i DRF’s springchampionat, ekvipagen har vundet MA Danmarks Cup som 7-års og været S placeret, inden salget af Farrari i januar 2012.
Formidlet af Irene Braun fra Støvring Hingstedepot blev Farrari for tre år siden solgt til tyske Karin Ernsting og blev redet af den internationale toprytter Johannes Ehning, inden hesten fandt vej igennem Eric Navet til det unge amerikanske stortalent, Karl Cook fra San Francisco. Cook og Farrari er i 2014 blevet topplaceret i flere internationale Grand Prixer.