Thomas Bach Jensen
10-årige Farrari e. Rockland/ Willemoes (opdr. Ann-Marie Kok Therkildsen & Hans Martin Hansen) har under danske Stine Cassøe Jakobsen været succesfuld i danske og internationale championater. Bl.a. har ekvipagen været topplaceret i det danske championat for 6-års og har desuden repræsenteret Dansk Varmblod ved UVM for 7-års på Zangersheide og ved Scandinavian Open i Falsterbo.
For 2½ år siden blev vallakken solgt fra familien Cassøe til tyske Karin Ernsting og blev startet internationalt af Johannes Ehning, inden han fandt vej igennem Eric Navet til det unge amerikanske stortalent, 24-årige Karl Cook fra San Francisco. Cook og Farrari vandt international Grand Prix i maj måned og er i betragtning til det amerikanske seniorlandshold. I weekenden blev de nr. 6 i 150 cm Grandslam ved CSI5* Longines Los Angeles Masters.
Vinderen af klassen i Los Angeles blev den 13-årige DV-kårede hingst Carinjo e. Cascavelle/ Landgraf I, der blev fremstillet af Stutteri Volstrup v/ Hening Jensen for hingstestationen Völz i Tyskland. Hingsten blev tidligere redet Thomas Voss og Björn Nagel, men har nu international succes med franske Patrice Delaveau.
Se video samt resultat af klassen HER