Femteplads med flotte procenter

16-12-2018 14:43

Camilla Tiefensee Schrøder

Carina Cassøe-Krüth og May-Day Graftebjerg scorede 73.375 % i dagens Grand Prix kür ved det internationale dressurstævne i Frankfurt. Hermed var de ikke langt fra at slå deres personlige rekord fra Herning

Copyright Ridehesten.com
Carina Cassøe-Krüth og May-Day Graftebjerg. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dressurklasserne ved det internationale stævne Festhallen Reitturnier Frankfurt er nu afsluttet, og i den sidste af klasserne var Carina Cassøe-Krüth på banen med DV-hoppen May-Day Graftebjerg e. Dream of Heidelberg/Vemmetofte Rainman (opdr. Arne Bjerg-Nielsen) mod topryttere som Isabell Werth og Ingrid Klimke. Den danske ekvipage, som havde Grand Prix-debut tidligere på året, sluttede på femtepladsen med en flot score på 73.375 %. Det er tæt på deres personlige rekord på 73.595 i Grand Prix kür, som de satte ved World Cup Herning i oktober.

Vinderen blev Isabell Werth, som opnåede hele 80.300% på Don Johnson e. Don Frederico/Warkant (opdr. Ulrike Meyer), mens Ingrid Klimke indtog andenpladsen på Franziskus 15 e. Fidertanz/Alabaster /opdr. Elisabeth Albers). Hendes score var 76.025%.

Se resultatlisten.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se eller gense klassen på clipmyhorse.tv.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner