Hestens trailerlæsning påvirkes af lyset

15-07-2020 09:11

Merete Haahr

Trailerlæsning kan være stressende for hesten, specielt hvis den går fra et lyst område og ind i en mørk trailer. Ny forskning fra Frankrig indikerer, at hvis lyset har de rette farver og lysstyrke, kan det hjælpe hesten med overgangen fra lyst til mørkt

Copyright Ridehesten.com
Trailerlæsning kan påvirkes af det lys som traileren er oplyst med. Lyset kan være med til at sænke hestens stress niveau i traileren.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hesten ser ikke på samme måde som mennesker, blandt andet fordi dens øjne tager markant længere tid til at vænne sig til mørke end menneskets, og det gør det sværere for dem at se.  Dr. Claire Neveux, som er forkser og adfærdskonsulent ved firmaet Ethonova, har undersøgt, hvorvidt lyset påvirker hestens motivation for at gå ind i traileren. Forskerholdet udstyrede traileren med LED lys af varierende lysstyrke, og forskerne kunne justere hvidbalancen og intensiteten på det lys, der kom fra LED pærerne.

Forskerne brugte 22 heste på 2-3 år, som alle var i væddeløbstræning, og som ikke havde kørt i trailer, siden de var helt små. Hestene blev bedt om at gå op i en to hestetrailer i tre forskellige lyssituationer:

  • 4500 kelvin med 100% flux varm hvid fuld styrke
  • 4500 Kelvin med 50% flux varm hvid dæmpet
  • 6300 Kelvin med 50*% flux, som giver en mere dæmpet blåt og køligt lys
  • 2700 Kelvin med 100% flux,  som er gylden og giver et behageligt lys

I det aktuelle nummer af magasinet Ridehesten kan du læse om det store tema PÅ VEJ MED HESTEN om kørsel med hestetrailer.

Hestene blev også læsset i naturligt dagslys, og i alle situationer blev det indvendige af traileren lyst op  uden nogle mørke områder. Der gik 20 dage mellem hvert forsøg, og der blev brugt almindelige læssetekniker som tryk på grimen, belønninger med mad, når hesten gjorde fremskridt, samt tryk på bagparten i 10 sekunder ad gangen. 

Forskerne fandt frem til, at hestene havde den laveste hjerterytme og udviste færrest negative adfærdstræk, når de blev læsset ind i en trailer, der var oplyst til 4500 kelvin og 50% flux. Det kan have en sammenhæng med kontrasten af lyset udenfor og lyset inde i traileren. De lod sig mere villigt læsse, og der var mindre tegn på stress, når traileren var bedre oplyst. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Forskerne undersøgte også, hvordan hesten reagerede, når den var inde i traileren, og her viste det sig, at hestenes hjerterytme faldt hurtigst, når traileren var lyst op med lys, der var mere gule (2700 k) eller blå(6300k) Hvis yderligere forskning bekræfter denne teori, så kunne det let gøres ved, at de personer, der håndterer hesten, kan justere lyset i traileren med en fjernbetjening og på den måde reducere hestens stressniveau under trailerkørslen. 

Der er selvfølgelig mange forskellige ting der påvirker,  hvordan en hest går i traileren. Lys udgør helt afgørende en vigtig faktor, men man må ikke  glemme oplevelsen af at blive håndteret og miljøet, som hesten befinder sig i, fortæller Claire Neveux. 

Forskerholdet noterede, at yderligere forskning inden for dette område kunne påvise, hvordan lyset påvirker hestens stress niveau og velværd inden for områder som opstaldning, sportsarenaer og på hestehospitaler.

– Der er brug for mere forskning for at gøre trailerlæsning mere sikkert for alle, der er involveret, slutter Claire Neveux.

Kilde: The horse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner