Georgia Timmermann
Sommeren er højsæson for tordenbyger. Selvom risikoen for, at en hest rammes af lyn, er meget lille, kan konsekvenserne være alvorlige. Heldigvis kan den største del af risikoen reduceres med god planlægning og kendskab til hestens adfærd.
Moderne målesystemer viser, at Danmark i gennemsnit registrerer omkring 0,25 lynnedslag pr. kvadratkilometer om året. Hændelser, hvor heste rammes, er sjældne, men når de forekommer, involverer de ofte flere dyr samtidig. Årsagen er, at lynets strøm kan brede sig gennem jorden – den såkaldte jordstrøm – og ramme dyr, der står tæt sammen.
Hesten er et sansende væsen
Hesten er et flugtdyr, hvis overlevelse gennem evolutionen har været afhængig af konstant at registrere ændringer i omgivelserne. Den bruger alle sine sanser samtidig. De bevægelige ører opfanger lyde fra forskellige retninger, synet overvåger omgivelserne, og lugtesansen registrerer dufte i vinden. De følsomme følehår omkring mulen hjælper hesten med at registrere omgivelserne helt tæt på kroppen, mens den også opfanger bevægelser og vibrationer omkring sig.
Hestens sanser arbejder hele tiden sammen for at vurdere, om noget kræver en reaktion. Det er denne evne til hurtigt at opdage forandringer, der gennem evolutionen har været afgørende for et dyr, der skal kunne flygte fra fare.
Under storm og kraftig blæst ændrer omgivelserne sig markant. Vindstød, regn, raslende træer, knirkende bygninger og tordenskrald skaber et langt mere intenst sansemiljø end normalt. For hesten kan uvejret derfor opleves som en voldsom og uforudsigelig situation.
Mange heste bliver mere opmærksomme, søger tættere sammen med flokken eller virker urolige. Nogle vender bagparten mod vinden, skraber i jorden, fnyser eller bevæger sig rastløst rundt. Andre kan reagere med rystelser og aktive flugtforsøg.
Det er ikke tegn på ulydighed, men en naturlig biologisk reaktion. Når hesten oplever en potentiel trussel, aktiveres kroppens alarmsystem gennem det sympatiske nervesystem, og hormoner som adrenalin og kortisol frigives for at gøre kroppen klar til handling.
Det sympatiske nervesystem er den del af kroppens autonome nervesystem (det system, der styrer funktioner uden at dyret selv beslutter det), som aktiverer kroppens alarm- og beredskabsreaktion. Det kaldes ofte kroppens "kæmp eller flygt"-system.
Hos en hest betyder det eksempelvis, at når den oplever noget som potentielt farligt – som et voldsomt uvejr – kan kroppen automatisk reagere:
Det er en helt normal overlevelsesmekanisme hos et flugtdyr
Fold eller stald?
Der findes ikke én løsning, der passer til alle heste.
En rolig hest med gode erfaringer fra stalden kan ofte være bedst tjent med at komme ind, hvis stalden er solid og har korrekt lynbeskyttelse. Andre heste bliver derimod så stressede af at være lukket inde under et voldsomt uvejr, at risikoen for selvpåførte skader bliver større end risikoen ved at blive på fold.
En hest i panik i en boks kan kaste sig mod væggene, rejse sig, vende sig ukoordineret eller gå voldsomt baglæns. Skader som disse kan opstå uden, at lynet nødvendigvis har været i nærheden.
Derfor handler det ikke kun om vejret, men også om at kende sin egen hest. En hest, der aldrig har lært at finde ro i en boks, lærer det ikke nødvendigvis i det øjeblik, himlen begynder at buldre.
En stald med korrekt installeret lynbeskyttelse kan være det sikreste sted for hesten under et kraftigt tordenvejr. Et lynbeskyttelsesanlæg består typisk af en lynfanger/lynafleder, ledere der fører strømmen kontrolleret ned i jorden, samt en jordforbindelse, der leder energien væk fra bygningen.
En stald uden lynbeskyttelse er derimod ikke automatisk mere sikker end en åben fold. Bygninger som læskure, halvtage, shelters og andre åbne konstruktioner giver læ for vind og regn, men de er ikke nødvendigvis beskyttet mod et direkte lynnedslag. Uden en korrekt jordforbindelse kan strømmen finde andre veje gennem konstruktionen eller omgivelserne.
I Danmark er der ifølge gældende standarder ikke et generelt lovkrav om at installere lynbeskyttelse på private boliger eller landbrugsbygninger. Det betyder, at hesteejere selv bør vurdere bygningens sikkerhed og eventuelt få en fagperson til at gennemgå behovet for lynbeskyttelse
Forstå hestens reaktion
En hest, der reagerer voldsomt under et uvejr, har ikke valgt sin adfærd. Den reagerer instinktivt.
Korrektion kan øge stressniveauet og gøre situationen værre. Sørg i stedet for, at omgivelserne er så sikre som muligt, og giv hesten mulighed for at komme igennem uvejret uden yderligere pres.
Gode erfaringer over tid kan hjælpe hesten med at blive mere tryg ved storm og torden.
Pas på træer og hegn
Enkeltstående træer udgør en betydelig risiko under tordenvejr. Rammer lynet et træ, kan strømmen brede sig gennem jorden og ramme flere heste samtidig, hvis de står samlet omkring stammen.
Det samme gælder heste, der står tæt ved metalhegn eller elektriske hegn. Strøm kan ledes over afstande, og derfor bør folde indrettes, så hestene ikke naturligt søger mod disse steder under uvejr.
Tegn på lynnedslag eller jordstrøm
En hest, der har været påvirket af lynstrøm eller jordstrøm, kan vise flere symptomer:
En hest, der virker ustabil efter et uvejr, bør undersøges af dyrlæge hurtigst muligt.
Gå aldrig ud på folden under aktiv torden
Når lynaktiviteten er tæt på, er mennesket lige så udsat som hesten.
Man bør derfor ikke gå ud på en åben fold for at hente sin hest, mens tordenvejret er aktivt. Vent til lynaktiviteten er drevet væk, og undersøg derefter hestene og folden.
Hvis du bliver overrasket under ridning
Kommer tordenvejret, mens du rider, bør turen afsluttes hurtigst muligt.
Undgå åbne marker, bakketoppe og områder med enkeltstående høje træer. Søg mod en bygning eller en bil, hvis det er muligt.
Den vigtigste forebyggelse er planlægning
De fleste ulykker kan forebygges.
Følg vejrudsigten på dage med risiko for kraftige byger, tag beslutningen om fold eller stald i god tid, og indret omgivelserne, så hesten har de bedste muligheder for at føle sig tryg.
Den vigtigste faktor er kendskabet til den enkelte hest. Nogle finder ro i stalden, andre i flokken på folden. Den bedste beslutning bygger derfor både på vejret og på hestens temperament, erfaringer og adfærd.
Når naturens kræfter viser sig fra deres mest voldsomme side, er forståelsen for hestens sanser og instinkter noget af det bedste, en ejer kan give sin hest.
En bil med lukkede døre, vinduer og soltag fungerer som et såkaldt Faradays bur, hvor lynets strøm ledes uden om kabinen og videre til jorden.
Fly, tog og andre større metalkonstruktioner fungerer efter samme princip. En cykel giver derimod ingen beskyttelse mod lyn, selvom mange fejlagtigt tror, at dækkene isolerer.
Kilde: www.dmi.dk og www.horseandhound.co.uk
