Trine Askjær-Jørgensen
Fra næste sensommer, nærmere bestemt til skoleåret 2023/2024, optager en ny fri fagskole på Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg syd for Aarhus sine første elever. I spidsen af det står Toni Hessner, der gennem 17 år har ledt den kombinerede fri fagskole og efterskole TronsøSkolen i Grindsted.
Fra 2005 til 2022 er skolen under Tonis kyndige hånd vokset fra 30 til 130 elever, der fordeler sig over fem linjer; hest, land, teknik, gokart og eSport. Og med et godt driftsgrundlag samt tonen for den fremtidige udvikling slået an for skolen var det nu tid for den 63-årige midtjyde at søge nye græsgange.
– På TronsøSkolen har vi set, at der er et behov, hvis man laver et godt produkt, og der er mange, som gerne vil have sådan et skoleår med hest, fortæller Toni.
Ideen til KUSTOS Rideakademi – Vilhelmsborg Fri Fagskole opstod i et samspil mellem Toni og direktør for Dansk Varmblod og Vilhelmsborg, Casper Cassøe, der har sin daglige gang på netop Vilhelmsborg.
Med sig har de Niels-Jørgen Johansen, som mange avlsinteresserede kender fra stutteriet Tophøj ved Hobro. Han er tidligere forstander på Aalestrup Naturefterskole i Himmerland, hvorfra han gik på pension for halvandet år siden. Niels-Jørgen er dog, som han selv siger det, ikke blevet ældre end, at han stadig har masser af gejst for at gå ind i et projekt som dette, hvorfor han er blevet valgt til bestyrelsesformand:
– Vi tre har en fælles interesse for heste, og vi havde en stor hesteafdeling på Aalestrup, og de har en endnu større på TronsøSkolen. Jeg synes, det er en rigtig spændende opgave, så det havde jeg lyst til at springe...
LÆS HELE ARTIKLEN I MAGASINET RIDEHESTEN
KØB ABONNEMENT OG FÅ ADGANG TIL ALLE ARTIKLER TILBAGE FRA 2005
Allerede abonnent? – Log ind her
Du finder artiklen i magasinet Ridehesten oktober 2022.