Ugens mest sete salgshest: Hun forsøger altid sit bedste

21-03-2025 16:07

Ugens mest sete salgshest på Ridehesten.com er den 10-årige Dansk Varmblods-hoppe Golden Surprise, der til trods for sin alder ikke har været redet meget. Nu mangler den udtryksfulde hoppe sin nye bedste ven, der ønsker hest, der giver en masse gode ture

Copyright Ridehesten.com
Ugens mest sete salgshest på Ridehesten.com er den 10-årige DV-hoppe Golden Surprise. Foto: Privat

Den 10-årige DV-hoppe Golden Surprise er ugens mest sete salgshest på Ridehesten.com. Hoppen sælges grundet helbredsmæssige problemer hos sin nuværende ejer, Katja, selvom det er med tungt hjerte. Golden Surprise er efter Goldfinger V.D.T. med Sting som morfar, og er opdrættet hos Michael Bagner. 

Golden Surprise er en særdeles spændende hoppe på 177 cm, der trods sin alder ikke har været brugt meget som ridehest. Efter hun blev tilredet, blev hun sat i fol, hvor hun fik et smukt hoppeføl uden problemer. I december 2024 satte nuværende ejer hende i professionel ridning, da hun ikke selv kunne ride hende grundet helbredsproblemer: 

Surprise er en meget elsket hest, men desværre tillader mit helbred ikke, at jeg selv rider hende. Det har jeg ellers gjort, og hun er virkelig en fantastisk hest, der gerne vil arbejde. Af samme årsag har jeg også valgt, at hun ikke skal stå og glo på folden hos mig, men forhåbentligt skal ud til en rytter, der vil få glæde af hendes potentiale og gode indstilling, fortæller nuværende ejer, Katja. 

Copyright Ridehesten.com
Surprise er en særdeles kærlig og rolig hoppe. Foto: Privat

Surprise er en meget høflig og velopdragen hest, der altid gør sit bedste, hvis hun bliver udsat for nye ting. Hun er stadig i professionel ridning, hvor hun rykker sig hver dag, og viser stort potentiale for dressuren. Dog er hun en sensitiv hest, som kræver en følsom rytter: 

Hun er meget høflig, og hvis man udsætter hende for nye ting, gør hun altid sit bedste, det er tydeligt at mærke. Hun har ikke så meget erfaring som ridehest, og derfor kræver hun også en tålmodig rytter med god føling for hestene

Surprise er nem i alle former for håndtering, og er en hest, der nyder at blive passet og plejet, og ikke mindst holdt i gang. Derfor søger hun også sin bedste ven, der kan udnytte hendes potentiale og give hende en masse kærlighed: 

Hun er den kærligste og nemmeste hest at håndtere på stald, på fold og ved besøg af smed og dyrlæge. Der hvor hun er i ridning, har hun også smeltet hjerter på dem omkring hende, hun er en rigtig lommehest, fortæller Katja. 

Copyright Ridehesten.com
Nuværende ejer håber at finde den helt rette rytter til Surprise. Foto: Privat

Surprises ejer fortæller, at hun har haft enormt mange henvendelser på den spændende hoppe, men der er endnu ikke nogen, der har taget springet ud for at se hende. Katja håber dog på, at finde den helt rette rytter til den smukke hoppe: 

Jeg er sikker på, at den helt rette rytter nok skal findes derude et sted til hende, afslutter Katja. 

Se annoncen her. 

Fakta
Skal din salgshest på forsiden af Ridehesten.com?

Ønsker du et hurtigt og sikkert salg? Så skal din hest være "Ugens salgshest" på Ridehesten.com. 

Ridehesten.com er Danmarks mest besøgte hesteside med i gennemsnit over 26.000 besøgende hver dag.

Vi huser i forvejen en populær salgsside med mange daglige besøgende, men nu har du muligheden for at skabe endnu mere opmærksomhed på din salgshest. 

Ugens salgshest på Ridehesten.com
Som ugens salgshest producerer vores redaktion en artikel om din salgshest.

Vi ringer dig op til et kort telefoninterview og skriver en artikel på 3-400 ord om din salgshest. Du har mulighed for at vælge 2-3 billeder fra vores store fotodatabase til artiklen.

Artiklen vil blive markeret som advertorial og ligge som topnyhed på ridehesten.com i minimum 2 timer.

Pris: 1250 kr. inklusiv moms.

Er du interesseret?
Kontakt Ridehestens redaktion, Trine Askjær Jensen og Thomas Bach Jensen, på mail info@ridehesten.com

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner