Hesten der ikke ville dø

21-01-2017 12:45

To heste slap onsdag ud af deres indhegning og var involveret i et uheld på Dall Møllevej ved Svenstrup

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto

Onsdag morgen var to heste sluppet ud af deres indhegning i Svenstrup. Den ene hest blev ramt af to biler og faldt om på vejen. Hesten så ud til at være kommet til skade, og Nordjyllands Politi forsøgte derfor at få fat i en dyrlæge eller en skytte fra Falck, som kunne aflive hesten. Det var dog ikke muligt, at få fat i en skytte i en fart, men da det endelig lykkedes, og skytten var på vej, havde hesten andre planer – den ville ikke skydes, så den rejste sig pludselig op og gik ind til dens ejer, som boede lidt længere nede ad Dall Møllevej

Den anden hest, der også slap ud fra indhegningen slap uskadt.

/Nordjyske.dk

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner