Pihl søger vidner til vanvidskørsel

06-02-2022 09:51

Springrytter Thomas Pihl Jensen søger vidner til den oplevelse, han havde i trafikken forrige fredag, hvor han på vej hjem fra stævne med to heste i traileren havde et sammenstød med, hvad han betegner som en vanvidsbilist

Copyright Ridehesten.com
Thomas Pihl Jensen og Caba Brons. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bjørg Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Tidligere på ugen postede springrytter Thomas Pihl Jensen denne besked på Facebook:

Jeg havde sammenstød fredag aften kl. ca. 21 på skærbækvej ind mod Fredericia med min hestetrailer på vej hjem fra stævnet i Sønderborg. Søger vidner som så episoden med overhalingen og derefter bremseblokeringen foran mig så sammenstød var uundgåeligt.

Fredericia Dagblad har siden skrevet:

Fredag i sidste uge var Thomas Pihl Jensen, som kørte i en bil med hestetrailer med to heste i, involveret i et sammenstød med en anden bil på Skærbækvej. Han mener, at sammenstødet skyldtes modpartens kørsel, og søger nu vidner.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Thomas Pihl Jensen var fredag aften den 28. januar på vej hjem fra stævne i Sønderborg, da han kom kørende på Skærbækvej på vej mod Fredericia med to heste i sin trailer. Han konstaterede, at en bilisten bag ham blinkede voldsomt ved at blænde op og ned for sit fjernlys. Thomas tolker det, som bilisten føler sig provokeret over at være kommet til at køre bag en hestetrailer.

Da manden i bilen bagved fortsætter med at køre med fjernlys, vil Thomas gøre opmærksom på dette med sit bremselys ved kort at træde to gange på på bremsen. Det provokerede den bagvedliggende bilist til at genoptage sin blinken og fortsat med langt lys at overhale, køre ind foran Thomas's vogntog og bremse, så et sammenstød var uundgåeligt.

Thomas udtaler til Fredericia Dagblad, at den anden bilist har givet politiet en anden gengivelse af historien, og derfor søger Thomas nu vidner, da der var yderligere to bilister bagved dem.

Læs den udførlige artikel i Fredericia Dagblad.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner