Hestedyrlægerne nu og i fremtiden

08-03-2013 07:48

Maja Golles

Hestefagdyrlæge Peter Busk er ny formand for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedr. Hest

Copyright Ridehesten.com
Hestefagdyrlæge Peter Busk er ny formand for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedr. Hest. I en artikel i magasinet Ridehestens martsnummer tager han pulsen på udfordringerne i de hjemlige dyrlægepraksis.

– Den økonomiske krise har også ramt de danske hestedyrlæger, fortæller hestefagdyrlæge Peter Busk fra HS Hestepraksis (Herning-Skjern). – Vi er dog på vej mod bedre tider, er erfaringen fra branchen, idet flere praksis har oplevet en stigning i bl.a. handelsundersøgelserne fra årets begyndelse.

I årene fra 2000 og til 2008-9 så branchen en udvikling hen mod større enheder, med flere dyrlæger samlet omkring den samme klinik. Det har åbnet op for muligheden af, at flere dyrlæger har kunnet specialisere sig og dyrke sine nicher, men den udvikling går nu den modsatte vej, viser erfaringerne, fortæller Peter Busk, der erkender, at flere enmandspraksis er på vej.

Sektion Hest hører ind under Den Danske Dyrlægeforening, og foreningen bruger sine faglige sektioner som sparringspartnere. Ved at være en integreret del af dyrlægeforeningen har også Sektion Hest mulighed for at være med til at påvirke meningsdannere og lovgivere. Og det er der i høj grad behov for, erkender Peter Busk. – Den omfattende lovgivning, der af mange hestefolk nok opfattes som lovtyranni, som hele hestesektoren er ramt af, er vi også belastet af, fortæller dyrlægen. – Vi vil gerne være med til at forenkle den lovgivning der er på området. Busk forklarer, at han kan komme med flere eksempler. Læs bl.a. hans eksmpel i forhold til brug af antibiotika i magasinet Ridehestens martsnummer, der er på gaden nu.

Læs meget mere om Peter Busk og Den Danske Dyrlægeforenings Sektion Vedr. Hest i magasinet Ridehestens martsnummer!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner