Anne-Sofie Schou Munk
På Silles officielle facebookside SE dressage stod der :
- Som i nok allerede har gættet havde Sille allerede før EM besluttet, at EM ville være hendes sidste juniorstævne på Darius, selvom hun på papiret stadig er Junior rytter næste år. Men da Sille jo allerede startede med at ride junior i 2013, mener både hendes træner (Jon D. Pedersen red.)og Sille, at hende og Darius er modne for andre udfordringer, og hun har i denne weekend, i Middelfart, redet sit første landstævne på Darius, i klasser hvor hun kan kvalificere sig til Youngrider DM. Allerede d.10/8 drager hun og Darius over broen til Malmø, hvor de skal høste erfaring ved deres første internationale youngrider stævne
Sille og Darius debuterede i deres første MA2 om fredagen og sejrede med flotte 72,2 %. De to, vandt ligeledes MA1 om torsdagen.
Torsdagens MB0 blev vundet af Dorte Sjöbeck Hoeck på Steiner Langholt e. Samba Hit/ Welt Hit II med 69.679 %
Fredag
Jana Christin Sönnichsen vandt MB0 på Gørklintgårds Hayden e.Blue Hors Hotline/Carano
Fredagens sidste klasse en Intermdiare 2 blev vundet af Rie Møller Jensen på Toftekærs Diva e. Blue Hors Don Schufro/Olympic Ferro.
Lørdag
Lørdagen startede med en MB0 der blev vundet af Camilla Søndberg Thomasberg Andersen på Rafaella K e. Skovens Rafael /Blue Hors Hertug.
Prix St George blev vundet af Allan Grøn på Don Olymbrio e. JAZZ/ /Olympic Ferro der red sig til 72, 061 % hvilket gav et spring på knap 4 % ned til nummer 2 der blev Sanne Henningsen på Diva Rævdal e. Dicardo/Mar-Ki.
I dagen sidste klasse en Grand Prix/ U25 Grand Prix var det igen Rie Møller Jensen på Toftekærs Diva der var i spidsen. Nummer to var Jeppe Houmann Petersen på Meister e. Milan/Vemmetofte Rainman.
Søndag
Søndag var der bare to klasser. Først en MB3 der blev vundet af Trine Mittag Jensen på Gammelenggårds Easy e. Light and Easy/Akinos.
Dagens anden og sidste klasse blev igen vundet af Rie Møller Jensen på Toftekærs Diva. Diva er avlet og ejet af rytteren selv, og er 10 år gammel. Det er ekvipagens første GP-sæson, så der er noget at være stolt af både som rytter og avler.