Heste stod uden vand og mad

02-06-2008 15:20

Maja Golles

En 26-årig mand fra Nibeegnen er ved retten i Hjørring idømt 20 dages ubetinget fængsel og en bøde på 17.500 kroner for overtrædelser af dyreværnsloven og færdselsloven.

Den dømte havde 21 heste og en ko på en ejendom i Storvorde, som ikke fik vand og mad, ligesom han ikke sørgede for at bortskaffe et dødt føl. Da politiet undersøgte forholdene på ejendommen lå kadaveret frit fremme og den dømtes hundehvalpe åd af det døde dyr. En dyrlæge fra Fødevareregion Nordjylland forklarede som vidne, at dyrene viste tydelige tegn på sult og tørst, og at de bar præg af, at de ikke havde fået tilstrækkeligt foder og drikkelse i lang tid. Kilde: Nordjyske

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner