Trine Askjær-Jørgensen
Ved det store VM-stævne i Herning var hestemanden Tristan Tucker at finde på programmet, idet han bl.a. afholdt en såkaldt masterclass og deltog i lørdagens show. Vi mødtes med australieren, der er født i England, men har haft hele sin opvækst ”down under”, for at blive klogere på ham og hans tilgang til heste.
– Min engelske bedstefar havde heste, og min mor arbejdede i en væddeløbsstald, da jeg var lille. Min far kan ikke kende hestens bagende fra forenden, men min mor var i væddeløbsbranchen i Australien, så jeg er nærmest vokset op i stalden, fortæller Tristan, der som ung rytter tog turen op igennem systemet i ponyklub og som spring- og militaryrytter.
Det var hans bedstefar, der fra Tristan var helt lille plejede at fortælle historier om at hviske til heste. Derfor troede han allerede som ung dreng på, at det var muligt at kommunikere med heste på et helt særligt niveau. Den tro blev ligesom installeret i ham som barn og har ført ham til, hvor han er i dag; verdenskendt for sin særlige tilgang til og evner med heste.
Fra Australien til Danmark
Introduktionen til heste fik Tristan igennem sin mor, men interessen for dressur kom faktisk til ham fra Danmark.
– På et tidspunkt havde jeg nogle militaryheste, der var frygtelig dårlige til at springe, og der kom en dansk træner, som var uddannet hos Morten Thomsen, til Australien. Morten havde spurgt om, der var nogle unge, australske fyre, som kunne komme til Danmark og ride og starte ungheste op hos ham. Så i slutningen af 1999 forlod jeg universitetet i Australien og tog op til Morten og var hos ham et år, erindrer Tristan og fortsætter...
LÆS HELE ARTIKLEN I MAGASINET RIDEHESTEN
KØB ABONNEMENT OG FÅ ADGANG TIL ALLE ARTIKLER TILBAGE FRA 2005
Allerede abonnent? – Log ind her
Du finder artiklen i magasinet Ridehesten oktober 2022 s. 110-119.