Heste ankommet til Oslo Spektrum

12-10-2007 13:54

Maja Golles

Årets første World Cup stævne i springning går snart i gang. Dagene op til har været hektiske melder arrangør Morten Aasen.

Hestene er nu vel ankommet til Oslo Spektrum. Udenfor var der torsdag aften hektisk akvitet. Under Vaterlandsbroen er det opsat store telte, hvor hestene står opstaldet. Den tilstødende vej er fuld af store hestetransportere, og på plænen foran Spektrum er der opsat et stort ridetelt, hvor rytterne kan ride deres heste. - I år er det ekstra hektisk, fordi der var en stor koncert i Spektrum tirsdag aften. Derfor slap vi først ind i hallen onsdag morgen, oplyser manden bag arrangementet Morten Aasen. Det normale er mandag. Da Anky van Grunsven startede sin dressurclinic med over tusind tilskuere inde i Spektrum klokken 19.30 torsdag aften, var det kun 36 timer siden, Morten Aasen & Co begyndte at rigge ridearenæn inde i Spektrum til. - Dette er 16. gang Oslo Horse Show arrangeres. Jeg husker, jeg var speaker den første gang, og at jeg her måtte opfordre publikum til at samle sig nær arenæn, sådan at det på tv-billederne skulle se ud som om, der var mange mennesker i salen, mindes Morten Aasen. Dette bliver nok ikke nødvendigt i år. Oslo Horse Show har et budget på ti millioner svenske kroner, og af dette beløb er ca. to millioner kroner præmier til rytterne. I år er 180 heste opstaldet i telt udenfor, og i området uden for Spektrum holder der massevis af hestetransportere parkeret. Ridehestens fotografer vil kunne mødes til stævnet. Kilde: Horse.no

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen