Yde vinder i Oslo

11-10-2013 16:02

Signe Wiese

Der er to danske springryttere til start ved Oslo Horse Shows i disse dage, og begge ryttere har redet med helt i toppen af klasserne - i går blev det til sejr til Simon Yde

Copyright Ridehesten.com
Simon Yde og Qui Vive - her fra 2011. (Arkivfoto)

I disse dage er de to danske springryttere Simon Yde og Malene Lykke-Nielsen til start ved det internationale springstævne Oslo Horse Show, og i går var begge ryttere med helt fremme i placeringerne.

I torsdagens første klasse, CSI2* 1,30 m fik Simon Yde og Qui Vive e. Qarco van het Graethemhof Dannebrog til tops, da de sejrede foran 37 konkurrenter med en fejlfri 2. runde i tiden 23,02 sekunder. Norske Malin Hansen blev nr. 2 med den danskkårede hingst Ulrich Z. I torsdagens anden klasse CSI2* 1,40 m var det Malene Lykke Nielsen og Acoradas e. Acorado II tur til at være med i toppen. Ekvipagen blev nr. 2 med 0 fejl i tiden 32,03 sekunder. Klassen blev vundet af Ole Kristoffer Meland og Buckle Up e. Colandro.

Senere i dag og lørdag afvikles der World Cup-springning, og søndag ved middagstid er det tid for sæsonens første runde af Longines FEI World Cup i springning, og traditionen tro tæller startfeltet i Oslo nogle af Europas allerbedste ryttere. 

Oslo Horse Show 2013

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner