Dansk succes ved Oslo Horse Show

16-10-2016 13:55

I dag har Martin Knudsen sejret i Oslo, mens Lars Bak Andersen har opnået placering forud for sin World Cup-kvalifikation om kort tid i Oslo

Copyright Ridehesten.com
Lars Bak Andersen og Queens Dancer. Foto: Rebecca Mender
Nyheden fortsætter efter annoncen

I formiddagens internationale 125 cm klasse havde danske Martin Knudsen sat sig for at vinde - i startfeltet på 40 ekvipager red 39 under norsk flag, så statistisk set var chancen for dansk sejr ikke stor. Ikke desto mindre red Martin Knudsen den 11-årige holstener Connexion e. Casall/ Fasolt fejlfrit i mål i klassens hurtigste tid på 32,05 sekunder. 

Lars Bak Andersen opnåede placering med den 8-årige Queens Dancer e. For Pleasure i en 145 cm klasse, hvor det efter omspringning med de 11 bedste ekvipager fra hovedspringningen blev til en femteplads.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Om kort tid starter Longines FEI World Cup-kvalifikationen i Oslo, og her har Lars startnummer 4 med 10-årige Carrasco.

Se start- og resultatlister fra Oslo HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner