Schou med i toppen i Oslo (video)

16-10-2022 09:47

Trine Askjær-Jørgensen

På den tårnhøje niveau i den 5-stjernede Grand Prix-springning ved Oslo Horse Show lykkedes det i går aftes Andreas Schou at være med i toppen. Se video af både hovedrunde og omspringning her

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou og Independent. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

I denne weekend er Andreas Schou at finde med to heste, Independent (SWB) og Diacardo BS, ved Oslo Horse Show i Norge, hvor der blandt andet afvikles World Cup-springning.

World Cup-klassen afvikles først i dag, søndag, men i går aftes var Andreas til start i den 5-stjernede Grand Prix, som gik i intet mindre end 160 centimeters højde.

På det tårnhøje niveau lykkedes det ham at ride en flot fjerdeplads hjem. I hovedrunden kom han og den 11-årige, brune vallak, Independent e. Diamant de Revel / Careful, fejlfrit rundt på 82,33 sek., og i omspringningen var de igen fejlfrie, denne gang i tiden 38,77 sek. To så flotte og hurtige runder var nok til en fjerdeplads og en gevinst på intet mindre end 100.000 NOK.

Andreas fortalte selv med at smil på læberne bagefter:
– Det var da en helt ok indendørsdebut. Independent gik sidst en indendørsklasse for seks år siden, da han kun var fem år gammel.

Klassens resultat.

Stævnets start- og resultatlister.

Video af hovedrunden:

Video af omspringningen:

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner