Josephine i front af junior DM: – Jeg er rigtig godt tilfreds (video)

29-04-2022 16:19

Annika Knudsen Lorentsen

15-årige Josephine Christian Jacobsen har netop lagt sig i front af juniorrytternes Agria DRF Mesterskab ved Absolute Horses, hvor hun leverede en hurtig og fejlfri runde i sadlen på Tango

Copyright Ridehesten.com
Josephine Christian Jacobsen med Tango. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

21 juniorekvipager har netop redet den indledende runde i Agria DRF Mesterskabet i springning hos Absolute Horses i Sommersted. De unge ryttere skulle forcere en 140 cm høj bane efter metode C, som betyder, at fejl laves om til tid. 

Fakta
De kvalificerer sig til finalen

For at deltage i finalen skal man have redet den første afdeling af mesterskabet. Til finalens første runde er 2/3 af deltagerne fra den indledende klasse startberettigede, dog minimum de 20 ekvipager med færrest fejl.

Det betyder, at i klasser med færre end 20 ryttere til start, vil alle kvalificere sig til finalens første runde. Alle ryttere må kun ride én hest på finaledagen, og det betyder, at de ryttere der har deltaget på to heste i den indledende klasse, skal vælge hvilken hest, de vil ride finalen på. 

Fold up

Vinderen i dag red både fejlfrit og hurtigt. Her var det Josephine Christian Jacobsen med Tango e. Cooper Vd Heffinck/ Cassini I, som kom sikkert rundt på den svære bane, som det i dag lykkedes seks ekvipager at komme fejlfrit igennem. 

Josephine fortæller, at Tango er en relativt ny hest for hende, og at hun er rigtig glad for dagens resultat.

– Det var en rigtig god bane at ride efter en metode C, fortæller Josephine, som i videoen nedenfor fortæller mere om hendes deltagelse ved DM.

Fakta
Sådan afgøres mesterskabet på finaledagen

På finaledagen rides mesterskabet over to runder med en eventuelt omspringning ved ligeplacerede efter to runder. 

Ekvipagerne medtager deres fejl fra den indledende klasse, og de fejl, som de eventuelt måtte få i løbet af finalen to runder, tillægges disse fejl. 

I både første og anden runde på finaledagen rides der i omvendt startrækkefølge efter antal fejlpoint, hvilket betyder, at den ekvipage med fleste fejl starter først. 

Er der lige placerede om 1., 2. og 3. pladsen efter begge finalerunder, skal mesterskabet afgøres i en omspringning. 

Fold up

Andenpladsen gik i dag til Karoline Sloth Kjær med Cocorico de Riverland e. L'arc de Triomphe Z/ Kashmir van het Schutterhof, som ligeledes red fejlfrit i dagens klasse. Karoline red godt 2 sekunder langsommere end vinderen, og tager dermed 1,07 fejl med til finalen. 

Copyright Ridehesten.com
Karoline Sloth Kjær med Cocorico de Riverland. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

14-årige Alberte Filuca Brünning Conradsen tog tredjepladsen i sadlen på Medina e. Bonaparte Z/ Isotoop (opdr. Lene Sternkopf). Alberte tager 1,13 fejl med til finalen. 

På fjerdepladsen blev det Frida Munk Lassen med Valerie Ask e. Larimar/ Quite Capitol (opdr. Peder Øllgaard), mens femtepladsen blev Emma Ponsaing med Aramis 577 e. Argentinus/ Gracieux. 

Copyright Ridehesten.com
Alberte Filuca Brünning Conradsen med Medina. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

De ni bedst placerede efter dagens finale har alle mindre end 4 fejl efter dagens runde, men da Emma Ponsaing udgør to af disse pladser, vil vi formodentligt se otte ekvipager i søndagens finale, som alle medbringer mindre end 4 fejl.

Resultat fra dagens klasse.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner