Annika Knudsen Lorentsen
Fra den 27. april til den 1. maj inviterer Absolute Horses ved Andreas og Christian Schou, samt resten af teamet til DM-stævne for 12 gang. Det bliver den 12 og sidste gang i denne omgang, at det er arrangørerne i Sommersted, lige syd for Kolding, der er værter for mesterskabsstævnet.
Ligesom i år vil der afholdes senior DM, ligesom der er Agria DRF Mesterskaber for både junior, ungrytter og U25-ryttere.
– Der vil være gode pengepræmier at ride om, og vi kommer til at holde en stor fest fredag med 3-retters menu og liveoptræden fra en kendt kunstner, fortæller Julie Grønborg fra Absolute Horses og fortsætter:
– Vi glæder os rigtig meget til at byde alle velkomne til fem fantastiske dage med springning på højeste niveau.