Thomas Bach Jensen
Equitour-teamet har netop udmeldt programmet for det nationale stævne med de danske mesterskaber i dressur for for para-, U25- og seniorryttere, der som planlagt afholdes den 21.- 23. maj i Uggerhalne. Som følge af de gældende COVID-19-restriktioner afholdes stævnet desværre uden publikum, lige som stævnets internationale springklasser er aflyst.
Allerede sidste år var Equitour-stævnet udfordret af COVID-19-restriktioner, men ved afvikling af DM i dressur under genåbningsperioden i september var det under "superligareglen" muligt at afvikle stævnet med op til 500 publikum.
Desværre bliver det i år helt uden live publikum men med live streaming hver dag, når der konkurreres i DM i paradressur og DM for U25-ryttere og ikke mindst for seniorryttere. Desuden byder stævnet på finale i Bundgaard Byg Cup.
Program til Equitour-/DM-stævnet.