Thomas Bach Jensen
Hesteavler Henning Urup, Ansager, fyldte 60 den 22. april og fejrede dagen den 4. maj med et åbent hus-arrangement med fremvisning af heste og føl på ridebanen efterfulgt af staldbesøg samt tag-selv-bord i laden.
Sammen med sin hustru Åse driver Henning Urup Stutteri Kilen med ca. 50 heste. Stutteriets første føl så dagens lys i 1976 og siden er det blevet til avlsgodkendte hingste, medaljehopper af enhver karat samt internationalt succesfulde sportsheste i både dressur og springning.
Blandt stutteriets mest succesfulde opdræt er springhesten Ilion Kilen e. I Love You/Lavallo, der med russiske Ljubov Kochetova var placeret i World Cup-finalen i 2007 i Malaysia og efterfølgende deltog i OL 2008 i Hongkong.
Læs mere i næste nummer af magasinet Ridehesten med billeder om dagen.