Kristian Bech har rund fødselsdag i dag

21-11-2014 07:12

Den kendte hesteavler og tidligere gæsteskribent i magasinet Ridehesten, Kristian Bech, fylder i dag 60 år

Copyright Ridehesten.com
Denne nydelige unge mand kan i dag tilføje 60-års fødselsdag på sit CV.

Kristian Bech og hans hustru Ulla Bech driver sammen Stutteri Lindebjerg ved Sorø. Kristian, der i det civile er ansat i politiets efterforskningsafdeling i Slagelse, er tidligere springrytter på konkurrenceplan og har i en årrække været A-banebygger i ridebanespringning.

Ulla og Kristian Bech driver med stor succes avl af dressur- såvel som springheste af international kvalitet, hvor af den mest kendte nok er sølvmedaljehoppen og den internationale Grand Prix-dressurhoppe Alina Lindebjerg, der rides af amerikanske Tuny Page.

Ulla og Kristian har været portrætteret i magasinet Ridehesten 02/2012 s. 138, hvorefter de det følgende år var gæsteskribenter med artikelserien "Årets gang på stutteriet".

I dag den 21. november 2014 fylder Kristian 60 år.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen