Dansk Grand Prix-springhest i USA

30-06-2008 13:59
Den 9-årige dansk varmblodsvallak Stedets Leroy blev lørdag aften nr. 2 i en 1,60 m Grand Prix i Roanoke, Virginia, USA.

Stedets Leroy er ejet af DK-USA Sporthorse v/ Christy og Ole Strigel, som man kan læse om i Ridehesten 01/2008. Staldens toprytter er Hillary Simpson og hun red i weekenden den unge Grand Prix-hest ind på en flot andenplads i en 50.000$-springning på 1,60 m, hvor Hillary og Leroy sammen med vinderen var klassens eneste to ekvipager med dobbelt nulrunde. Vindere var Tracey Finner med den meget erfarne, 16-årige S&L Willie. Hillary Simpson har stor succes med de danske heste fra DK-USA Sporthorse. Nogle uddannes og konkurreres i huntersporten og andre i springsporten. Senest har Hillary Simpson haft stor succes med Ferrero K, der nu er solgt til Canada, men også med bl.a. Annismindes Cæsar har den amerikanske rytter redet mange topplaceringer i hus.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner