Helgstrand politianmelder TV2

23-06-2023 08:09

Mille Albinus Hjermitslev

Som følge af TV2's skjulte optagelser hos Helgstrand Dressage har virksomheden nu anmodet om forbud og politianmeldt TV2 og de involverede medarbejdere

Copyright Ridehesten.com
Andreas Helgstrand ved Equitour DM 2021. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Tirsdag morgen kunne man i en pressemeddelse udsendt af Helgstrand Dressage læse, at TV2's dokumentarprogram Operation X via en muldvarp har lavet skjulte optagelser hos Helgstrand Dressage. I pressemeddelelsen retter Helgstrand Dressage skarp kritik af TV2's metoder, blandt andet med beskyldninger om krænkelse af privatlivets fred. Læs mere

Torsdag aften kom Helgstrand Dressage med en opfølgning på Facebook.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ifølge Andreas Helgstrand har han og virksomheden fået bred opbakning efter pressemeddelelsen. Samtidig har TV2 ikke indvilget i at dele de skjulte optagelser. Sidst fremgår det, at Helgstrand Dressage har indleveret begæring om forbud til retten i Aalborg og politianmeldelse mod TV2 og de involverede medarbejdere:

- Vi mener, at TV2's journalistiske metodevalg er så langt udenfor rammerne for, hvad der er tilladelig medieadfærd i en civiliseret stat som Danmark, at domstolene og politiet må tage stilling til sagen, skriver Andreas Helgstrand. 

Fakta
Forbudssag

Midlertidige afgørelser om forbud og påbud i en borgerlig sag

§ 411. Efter anmodning kan retten efter reglerne i dette kapitel ved et forbud eller påbud bestemme, at private og repræsentanter for stat, region og kommune i disses egenskab af parter i private retsforhold midlertidigt skal foretage, undlade eller tåle bestemte handlinger.

/ Retsinformation

Fold up
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner