Nanna: Det er næsten uvirkeligt

24-04-2023 09:35

Horses and Dreams Hagen: Blue Hors-rytteren Nanna Skodborg Merrald har på det seneste leveret det ene topresultat efter det andet, og stævnet i Hagen var ingen undtagelse, da hun blev topplaceret i alle seks starter

De sidste mange år har Nanna Skodborg Merrald haft stor succes, både som ponyrytter med Centrum og i de efterfølgende ungdomsår med blandt andet Millibar. De sidste par år i seniorrækkerne har Nannas succes dog for alvor taget fart efter, at hun blev ansat på Blue Hors og fik lov til at ride nogle af hingstene. 

Nærmest kun lige hjemvendt fra World Cup-finalen i Omaha, har Nanna haft tre heste til start ved det populære stævne i tyske Hagen og her er det blevet til seks placeringer ud af seks mulige. Med Blue Hors St. Schufro e. St. Moritz Junior/ Blue Hors Don Schufro blev det til placeringer som nummer to og fire, mens det på Blue Hors Don Olymbrio e. Jazz/ Olympic Ferro blev til en anden - og tredjeplads.

DV-vallakken Blue Hors Touch Of Olympic L e. Don Olymbrio/ Fidermark (opdr. Anja & Jan Petersen) ligner et godt bud på Nannas næste Grand Prix-hest og med to andenpladser i lilleturen, var det også en vellykket weekend for dem.

Men hvordan føles det så at ride på den bølge af succes?

– Det er sådan lidt uvirkeligt næsten, men når man lige tænker over hvad der egentlig har været af resultater, som vi har opnået, så er det helt vanvittigt, fortæller Nanna.

Copyright Ridehesten.com
Nanna og Blue Hors Touch Of Olympic L. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Hør Nanna fortælle mere i videoen, hvor hun kommer ind på hvordan det sidste års tid har været:

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen