ECCO Cup for pony i Sundeved

25-03-2023 07:04

Annika Knudsen Lorentsen

I sidste uge var Sundeved Rideklub værter for årets første ECCO Cup for junior-, ung- og U25-ryttere, og i denne weekend danner de rammen om den første afdeling for ponyrytterne

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sundeved Rideklub har i denne weekend inviteret et stor del af Danmarks dygtigste ponydressurryttere indenfor, til den første afdeling af ECCO Cup 2023

I går var der mulighed for at ride opvarmningsklasser, mens den første halvdel af kategori I-ponyerne ligeledes var i aktion i den indledende runde af ECCO Cup-kvalifikationen. I alt er der 46 ekvipager tilmeldt den første kvalifikation for kategori I, og det afgøres senere i dag, hvem der placerer sig i front inden søndagens kür. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hos kategori II-ponyerne er der tilmeldt 18 ekvipager til dette første kvalifikationsstævne. De rider deres indledende klasse her til formiddag, mens küren ligeledes venter for dem søndag. 

Formålet med ECCO Cup, er at fremme den danske ungdomselite indenfor dressursporten, således ekvipagerne får mulighed for at dygtiggøre sig til at konkurrere på internationalt niveau. ECCO Cup strækker sig fra kategori II ponyer til U25, og understøtter dermed de unge talenters rytterkarriere i et kontinuerligt forløb over en længere årrække. 

Følg stævnets start- og resultatlister. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner