Schou igen klar til LGCT

07-06-2023 06:26

Annika Knudsen Lorentsen

I denne uge er der Longines Global Champions Tour i Cannes, og her kommer blandt andre danske Andreas Schou til start med hestene I Know og Darc de Lux

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou med Darc de Lux. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Fra den 12.-14. maj red Andreas Schou sit første stævne som en del af Global Champions League-holdet Istanbul Warriors i Madrid, hvor han leverede en flot præstation for holdet, mens han i den individuelle Longines Global Champions Tour Grand Prix sikrede sig en fornem andenplads. 

I denne uge skal Andreas igen i aktion i Global Champions Tour, hvor det er Cannes i Frankrig, der danner rammen om et af de prestigefyldte stævner. 

Copyright Ridehesten.com
Fra Longines Global Champions Tour i Madrid. Fv. Andreas Schou, Edwina Tops-Alexander og Jur Vrieling. Foto: LGCT

Med sig bringer Andreas hestene Darc de Lux e. Darco/ Contender (opdr. Morten Augustinus) og I Know e. Arezzo VDL/ Hors la Loi. Holdkonkurrencen afholdes fredag den 9. juni, mens den individuelle Grand Prix afholdes på søndag den 11. juni. 

Til start ved stævnet kommer desuden udenlandske topryttere som svenske Malin Baryard-Johnsson, tyske Christian Kukuk, hollandske Harrie Smolders og australske Edwina Tops-Alexander

Følg stævnets start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner