Maja Golles
Hans Thomsen er blevet udnævnt til holdkaptajn for seniorerne i distance, som afløser for Lone Aalekjær. Hans Thomsen har siden 2009 været holdkaptajn for juniorer og ungryttere i distance. Med Hans Thomsens nye opgave vil hele distanceridningen være samlet under én holdkaptajn. Dansk Ride Forbunds sportschef Jens-Erik Majlund udtaler: ”Der er flere fordele ved at have én holdkaptajn for både juniorer/ungryttere og seniorer, og da Hans i 2009 har vist et enestående engagement, professionalisme samt skabt gode resultater for ungrytterne, faldt valget naturligt på ham.” Hans Thomsen selv ser opgaven som seniorernes holdkaptajn som en både spændende og udfordrende opgave: ”Distanceridningen står over for nogle nye krav som følge af rideforbundets elitestrategi. Dansk distanceridning bliver nødt til at have en topprofessionel indgangsvinkel til elitesporten, hvis vi skal markere os internationalt. Mit mål er, at de danske distanceryttere skal placeres sig i den bedste tredjedel af verden inden for de næste to år. Mere konkret håber jeg på at kunne stille et fuldt hold til Nordisk Baltisk mesterskab i 2010 og til EM i 2011. Jeg glæder mig rigtig meget, og går til opgaverne med stor forventning om mange gode oplevelser,” udtaler Hans Thomsen. Hans Thomsen er selv tidligere distancerytter. Han bor på et mindre landbrug i Nordjylland ved Dronninglund, hvor familien holder kødkvæg og heste. Kilde: Dansk Ride Forbund