Hans Marius Jørgensen fylder 70 år

22-01-2024 16:25

Hans Marius Jørgensen, som er formand for Landsudvalget for Heste og den ene halvdel af Stutteri Hønnerup, fylder i dag 70 år

Copyright Ridehesten.com
Hans Marius Jørgensen. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

I dag, den 22. januar 2024, runder Hans Marius Jørgensen en milepæl, da han kan fejre sin 70-års fødselsdag. Udover at være formand for Landsudvalget for Heste, som er et ledende organ for et fælles arbejde til gavn for avl og produktion af heste, står Hans Marius også bag Stutteri Hønnerup sammen med sin kone, Linda Hagedorn.

Hans Marius, der er landsmand, har altid spillet en stor rolle i foreningslivet, og han har blandt andet været formand for Dansk Varmblods avlsledelse og siddet adskillige år i DV's bestyrelse. Hans Marius og Linda har siden midten af 70'erne avlet utallige heste på stutteriet på Fyn, som også er hans fødegård, hvor han er 5. generation. Avlerparret var de første til at blive hædret som "Årets Blue Hors-Avler" i 2014.

Et par af højdepunkterne for Stutteri Hønnerup:

  • Guldmedaljehoppen Hønnerups Deelay e. Blue Hors Don Romantic/ Midt-West Ibi-Light
  • Guldmedaljehoppen Hønnerups Fodusa e. Blue Hors Don Romantic/ Midt-West Ibi-Light
  • Verdensmesteren for 5-års dressurheste Hønnerups Driver e. Blue Hors Romanov/ Blue Hors Don Schufro
  • Guldmedaljesamlingen efter Hønnerups Yo-Yo for fire afkom e. Blue Hors Don Romantic

Ridehesten ønsker Hans Marius tillykke med de 70 år.

Copyright Ridehesten.com
Hans Marius Jørgensen, hans datter Wendie Hagedorn Jørgensen samt Susanne og Esben Møller da Stutteri Hønnerup blev årets avler i 2014. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen