Britt Carlsen
I formiddagens beretninger ved Hestekongressen blev der skal der samlet op på, hvad der er sket, og hvordan udviklingen har været i 2018, men også på hvilke udfordringer hestesektoren står overfor i den kommende tid.
- Bedækningstallet kan i 2018 opgøres til en stigning på ca. 3%, hvilket er meget godt, efter at vi de seneste tre år har oplevet en stigning på i alt ca. 15%. Væksten kan dårligt holde sig på det høje niveau, da vi jo trods alt ikke kan sætte flere følhopper i fol, end dem vi har til rådighed. Vi må sætte næsen op efter en god og stabil vækst i de kommende år, indledte Hans Marius Jørgensen.
Han kom også ind på de problemer hestedanmark oplevede da udbruddet af en særlig aggressiv version af Herpesvirus1 ramte enkelte besætninger på Fyn.
- Jeg vil gerne udtrykke min respekt overfor det samarbejde, der blev etableret mellem DRF, Dyrlægerne og SEGES. I mine øjne skylder vi organisationerne stor tak for at tage hånd om en situation, der kunne have udviklet sig til noget mere voldsomt og kunne have haft betydelige konsekvenser for hele sektoren, fortsatte formanden. Han talte også om tørken og de kedelige konsekvenser for udbuddet af grovfoder, som det har udløst.
DNA-diagnostik af arvelige lidelser er på programmet under dette års Hestekongres, og i eftermiddag vil tre forskellige foredragsholdere tage emnet under behandling fra hver deres synsvinkel.
- Arvelige lidelser er i dag blevet et samtaleemne i hesteavlen, som vi nok ikke havde forestillet os for nogle år siden. Vi har skullet øve os lidt på forskellige bogstavkombinationer og fremmedord som CA, WFFS, PSSM og Myotoni. Jeg tror mange avlere og avlsforbund er lidt famlende overfor de muligheder, som DNA-diagnostik tilbyder, og det kan jeg godt forstå, erkendte formanden fra talerstolen.
Hestevelfærd
- I EU regi har man barslet med en dyrevelfærdsplatform, hvor også hestene bliver betænkt med et sæt anbefalinger. Det er den danske Fødevarestyrelse, der sidder for bordenden i arbejdet, og det havde nok ikke været tilfældet, hvis vi ikke havde så godt et velfærdsniveau for vores heste. Vi har ikke set det endelige resultat af arbejdet med anbefalingerne, men det lader til, at vi kan regne med, at anbefalingerne i mange tilfælde ligger tæt op ad den danske hestelov.
- Jeg synes, vi også i 2018 har oplevet en vilje til udvikling og vilje til løsninger, som gør det til en fornøjelse at være engageret i hestesektoren, sluttede Hans Marius Jørgensen, inden han gav mikrofonen til chefkonsulent Jørgen Kold.
Hestesektorens udvikling
- I Danmark har vi 175.000 heste, og vi omsætter for ca. 21 mia. kr for dansk økonomi. Vi bidrager til Dansk økonomi og vi bidrager med ca. 18.500 arbejdspladser, indledte Jørgen Kold, der tilskrev væksten i hestesektoren ændringen af hesteloven.
Der er dog fortsat regelsæt, som er udfordrende for hele branchen, og et af dem er købeloven. Den tog chefkonsulenten under behandling, og han forklarede, at købeloven stammer fra et EU forbrugerdirektiv, men nu har EU kommissionen ønsket at forbrugerdirektivet bliver ændret. Og det er ikke for vores skyld, men fordi handlen mere og mere går over til nethandel. Så der er nu lavet en indstilling fra EU-ministerrådet, hvor handel med levende dyr bliver udeladt af direktiverne. Pyh, så er der lys forude, måske. For det ser nu ud til at de enkelte medlemslande selv må lovgive på området.
- Vi er selvfølgelig klar til at argumentere for, at vi skal holde handel med heste ude af købeloven, understregede chefkonsulenten.
Han tog fat på emner som den nye app fra SEGES, HesteLex, talte om MRSA hos heste, om planloven og ridehaller og fødevareregionernes syn at heste med meget mere. Det kan man læs meget mere om i magasinet Ridehestens martsnummer, hvor vi bringer et stort tema om Hestekongressen.
